Fagkursus – Franklin Method og åndedrættet

Dato
Se kursusdatoer og tilmeld dig her

Pris
DKK 1.500,-
Ingen forplejning inkluderet.

Beskrivelse
Franklin Method og åndedrættet – lær, hvordan kroppen egentlig gør det, så vi kan gøre det bedre hele livet

På dette kursus får du en introduktion til The Franklin Methods tankegang og metoder om samspillet mellem krop og sind – mere specifikt ift. åndedrættet.

Vi ser på, hvordan vi ånder og hvad det egentlig betyder at have et godt åndedræt. Det gør vi ved at gå på opdagelse i den anatomi, som er forbundet med åndedrættet, dvs. knoglerne og musklerne, ved at bruge dynamic imagery til at opleve og forandre åndedrættet og igennem enkle bevægelsessekvenser, som stimulerer enten det sympatiske eller det parasympatiske nervesystem.

Det får du med fra kurset

  • Du bliver introduceret til anatomien omkring åndedrættet på en visuel og tredimensionel måde ved at bruge knoglerytmer, dvs. hvordan ribbenene bevæger sig under åndedrættet (Bone Rhythms)
  • Du får en større forståelse for diaphragmets, bækkenbundens og transversus abdominis’ rolle i åndedrætsrytmen og hvordan samspillet mellem dem faktisk træner stabilitet på en naturlig måde
  • Du får enkle øvelsessekvenser og ideer til at bruge “Dynamic Imagery” til at opleve og forstå åndedrættet og til at omsætte det til en kropslig fornemmelse (Embodiment)

Målgruppe
Dette kursus er for dig som:

  • arbejder professionelt med træning og behandling, dvs. alle behandlere, fysioterapeuter, faggrupper indenfor sundhed og bevægelse samt trænere indenfor fx yoga, Pilates og andre bevægelsesformer
  • er nysgerrig efter at dykke ned i, hvordan kommunikationen mellem sind og krop fungerer (“dynamic imagery”)
  • har lyst til at fordybe sig i anatomi og få en anden vinkel på til at forstå, hvordan vores krop er designet til at bevæge sig (“knoglerytmer”)
  • er interesseret i at få værktøjer til, hvordan du kan opleve en øvelse hos dig selv eller forklare en øvelse til en kunde på en anden måde (“embodiment”)

Varighed
7 timer.

Kursusmateriale
En lille hand-out, det er muligt at tage nogle noter under kurset.
Kurset undervises på dansk.

Underviser
Kurset undervises af Birthe Brosolat, certificeret Franklin Method Movement Educator Level 2 og uddannet hos Erik Franklin og Morten Dithmer i London. I Danmark er hun en af de to eneste personer, som er certificeret i metoden.

Hun har undervist i bevægelse i mere end 35 år, først gymnastik, ballet og moderne dans og siden 2008 pilates. Birthe er certificeret fra Body Control Pilates i London i matwork og studio equipment på alle niveauer og underviser både i pilates og The Franklin Method. Derudover er Birthe tilknyttet Body Control Pilates’ uddannelsesteam i Skandinavien.

I sin undervisning fokuserer Birthe på at skabe en bevidsthed om, hvordan vi bevæger os og, hvis nødvendigt, at skabe en forandring i den måde vi bevæger os på. Målet er at have et bevægeligt sind i en bevægelig krop hele livet igennem og at opleve glæden i bevægelse. Hun tager udgangspunkt i The Franklin Method og finder derudover værktøjerne til at skabe bevidsthed og forandring om kroppen og sindet i mange forskellige områder, f.eks. i pilates, fascia-træningen og neurovidenskaben.

Hun udbyder løbende workshops og kurser i The Franklin Method og er tilknyttet som mentor til The Franklin Method uddannelsesforløb, som udbydes hos Den Intelligente Krop.

Tilmelding
Tilmelding er bindende – betaling kan ikke refunderes senere end 4 uger før kursusstart. Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning.
Der er max 15 pladser på kurset – så tilmeld dig hurtigt for at være sikker på din plads.
Ingen forplejning inkluderet, dog er der adgang til gratis vand, kaffe og te.

Sted
Den Intelligente Krop
Hørkær 7-9, 1. sal
2730 Herlev

Franklin Method uddannelse i Danmark
Du kan tage hele Franklin Method uddannelsen i Danmark.